Ode til en snitte
Morten Nissen har en et poetisk hjerte der udover at hamre for spejder og rollespil også levner plads til vores allesammens ynglingsdessert - hindbærsnitten. Dette har blandt andet afstedkommet et digt om snitter på DRs skum sider: community.dr.dk
Morten er en flinker fyr der straks vi spurgte gav os lov til at viderebringe den skønne snittteode.
En Ode til en Hindbærsnitte
At se dig flyve væk, fra alle dine venner Som jeg også ville tage, men ikke i dag Er som at se en engel med vinger Flyve let hen over byens, larmende og dræbende trafik.
I et mylder af sure mennesker, der råber og skubber Og skælder ud på dem, der springer over i køen Flyver du lige så stille, roligt forbi dem for blot at blive fanget i en papirspose Og aldrig at skulle se dagens lys førend at du havner på mit frokost bord
Og komme hjem og pakke dig op For langsomt at betragte din krops ynde og elegance Hvordan at din lette hvide kjole, omkranser dit varme sprøde indre. Og hvordan du let danser, når jeg forsigtigt flytter dig Fra posen til tallerken
Langsomt flytte dig til spisebordet, lade dig svæve op i luften Lade din skønhed ramme mig, dine dufte, dine himmelske pensel strøg Der maler et billede, der blænder mig For derefter at sætte tænderne i dig Nænsomt bide i dig, og smage på dit indre Mens krummer bliver til krummer, og falder ved siden af Mens mine fingrer bliver fedtet, så jeg må slikke dem rene Mens at du bliver mindre og mindre, Til derefter ikke at være mere |