Ode til en snitte
Morten Nissen har en et poetisk hjerte der udover at hamre for spejder og rollespil også levner plads til vores allesammens ynglingsdessert - hindbærsnitten. Dette har blandt andet afstedkommet et digt om snitter på DRs skum sider: community.dr.dk
Morten er en flinker fyr der straks vi spurgte gav os lov til at viderebringe den skønne snittteode.
En Ode til en Hindbærsnitte
At se dig flyve væk, fra alle dine venner
Som jeg også ville tage, men ikke i dag
Er som at se en engel med vinger
Flyve let hen over byens, larmende og dræbende trafik.
I et mylder af sure mennesker, der råber og skubber
Og skælder ud på dem, der springer over i køen
Flyver du lige så stille, roligt forbi dem
for blot at blive fanget i en papirspose
Og aldrig at skulle se dagens lys
førend at du havner på mit frokost bord
Og komme hjem og pakke dig op
For langsomt at betragte din krops ynde og elegance
Hvordan at din lette hvide kjole, omkranser dit varme sprøde indre.
Og hvordan du let danser, når jeg forsigtigt flytter dig
Fra posen til tallerken
Langsomt flytte dig til spisebordet, lade dig svæve op i luften
Lade din skønhed ramme mig, dine dufte, dine himmelske pensel strøg
Der maler et billede, der blænder mig
For derefter at sætte tænderne i dig
Nænsomt bide i dig, og smage på dit indre
Mens krummer bliver til krummer, og falder ved siden af
Mens mine fingrer bliver fedtet, så jeg må slikke dem rene
Mens at du bliver mindre og mindre,
Til derefter ikke at være mere |
