Krauls Snitter
Krauls Snitter som de blev serveret for os fra Krauls Snittehule et hemmeligt sted på Mols en herlig sommer (dengang sommeren var solrig og regn var noget man drømte om) er en særlig oplevelse. Snitten skal have det gode hjemmelavede (og let syrlige) hindbærsyltetøj og en fin hvid glasur - og så må den gerne nydes med en kop kaffe.
Snitteopskriften
250 gram blødt smør 250 gram sukker 500 gram hvedemel 3 æg 1
glas hindbærmarmelade Glasur af flormelis og vand Kulørt krymmel
Smør og sukker røres sammen. Melet blandes i og samles så godt det kan.
Æggene piskes sammen med en gaffel og kommes i dejen, der samles helt og deles i
to lige store stykker.
Rul hver del ud på et et stykke bagepapir. Træk dejen over på pladen og bag i
cirka 15 minutter i 200 grader varm ovn. Første plade smøres med marmelade og
anden plade over. Fordel glasuren over og opdel i snitter mens de stadig er
varme. Drys med krymmel. Snitterne bør køle af i fri luft så skorpen opnår den
rigtige tørhed. Snitterne kan gemmes i kagedåsen hvis du ikke spiser dem alle
med det samme.
 |