Hindbærsnitter - et underkendt stykke bagværk

Glasurhelvedet

Anmeldt den 10/3 2005 af Snittemesteren

Skansebageren
Skansevej 27
3400 Hillerød

Normalt har provinsbagere en god tradition for snitter og andet bagværk der bages med hjerte og standardmel. Alt pjattet fra de mere fancy bagere i storbyen har heldigvis ikke grebet om sig og ganske rigtigt lå der også en stor bakke med flotte hindbærsnitter bag disken og indbød til et hurtigt køb. Prisen var noget over gennemsnittet og forventningerne var derfor næsten lige så høje...

Desværre var betjeningen noget sløv. Den unge pige var muligvis ved at holde pause og virkede nærmest utilfreds over at blive forstyrret. Den slags påvirker både smagsløg og snitteaura.

Snitten var dog flot og havde en perfekt tørhed af den slags man ved straks opløses i kontakt med mundvandet, men ak og ve: glasurlaget var alt for tykt og trak sukkerkimen for ørene og hvinen i tænderne.

Denne oplevelse kan desværre ikke holde til andet end lidt under gennemsnit og jeg håber at bageren i det nordsjællandske vil tage en snak med sin unge ansatte om at snitter skal behandles med respekt.

[Tilbage til oversigten over anmeldelser]

Forside
Snittens Anatomi
Snitte-Snak
Anmeldelser
Extrem Snitte
Snittejokes
Opskrifter
Gæstebog
Om hindbærsnitten.dk


Copyright Maltex Webdesign Sidetoppen