Lyserød julesnitte
Anmeldt den 23/12 2006 af Snittemesteren
Dennis Nielsen BageriFrederiksgade 4 3400 Hillerød
Om det var i anledningen af julen eller udslaget af en perverteret bagertendens ved jeg ikke, men dagens snitte var ganske lyserød - i glasuren altså. Heldigvis havde farveriet ikke samtidig medført manglende tivolikrymmel og snitten fremstod fin og god i krummen.
Der var således den helt rigtige vægtning mellem tørhed og blødhed. Den tørhed der for kagen til at krumme og ikke fedte for meget på hænder og bagerpapir og samtidig den blødhed der gør at snitten ved kontakt med mundhulen straks bliver blød og medgørlig.
Desværre var smagen nogen fad. Lidt samme oplevelse som at få en en dejlig øl og opdage at brusen er feset af. Det var som om sammenstødet mellem sukkersødmen fra krumme, glasur og krymmel på den ene side og hindbærlagets syrlighed udeblev fuldstændigt. Kagen var hverken for sød eller for hindbærsyrlig - den var simpelthen bare for smagløs.
Måske er det bare juletidens overmåde indtag af søde sager der har hærdet anmelderens mund og da krummen var perfekt lader vi nåde gå få ret og giver denne lyserærlige kreation 3 krymler og ønsket om forbedring til Dennis Nielsen.

[Tilbage til oversigten over anmeldelser]
|