Hindbærsnitter - et underkendt stykke bagværk

Metervarefabrikken slår igen

Anmeldt den 27/2 2007 af Snittemesteren

Radisson SAS H.C. Andersen
Claus Bergs Gade 7
5000 Odense C

Dagens kage var en uforudset overraskelse. Det er selvfølgelig altid en glædelig overraskelse at få mulighederne for at sætte tænderne i en hindbærsnitte, men denne dags snitte fik mig til at tænke på den der med "Når de er gode elsker jeg dem, når de er mindre gode spiser jeg dem alligevel", for det var lige præcis hvad de var - mindre gode.

Snitterne var for det første meget små. Af en eller anden grund skal alt være lidt mindre i en hotelbuffet. Kaffekopperne er lidt for små, juiceglassene er lidt for små og altså også hindbærsnitterne. Det var dog ikke det værste. Snitten var tydeligvis en af slagsen der kommer frosne i aflange foliebakker. En slags industrikøkkenets svar på Shake´n´Bake. Snitten havde derfor de klassiske fejl dette afstedkommer: forkert skåret (jeg ved godt at et rektangel også er et parallelogram, men en snitte skal være et parallelogram uden at være et rektangel) og glasuren nåede ikke ud til at kanten af dejen.

At snitten samtidig var alt for sød trak ikke op i den samlede vurdering, men det gjorde den fine tivolikrymmels midterplacering i snittebilledet og den fine hindbærsmag. Det sidste nyk op til 2 krymmel gives for den gode overraskelse at der trods alt var snitter at få på denne kolde vinterdag.

[Tilbage til oversigten over anmeldelser]

Forside
Snittens Anatomi
Snitte-Snak
Anmeldelser
Extrem Snitte
Snittejokes
Opskrifter
Gæstebog
Om hindbærsnitten.dk


Copyright Maltex Webdesign Sidetoppen